Handelsbetingelser
Opdateret 29. januar 2024
Fårup Sommerland modtager betaling med Dankort, VISA-Dankort, VISA, Eurocard og Mastercard. Virksomheder som ønsker at betale via EAN-nummer eller modtage en faktura bedes kontakte os telefonisk eller pr. mail. Alle beløb er i danske kroner (DKK) og er incl. moms.
Billetter, sæsonkort og gavekort sendes som pdf-filer til den e-mailadresse, du har angivet i bestillingen. Det er loven om betalingsmidler, som gælder for handel over internettet. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke er nogen selvrisiko ved misbrug af dit betalingskort via internettet. Transaktionsgebyrer vil blive opkrævet i henhold til PSD2-direktivet.
Når du bestiller varer i vores webshop, foretages kontrol af, om kortnummer og udløbsdato er korrekt. Hvis ikke det er korrekt, og NETS ikke kan acceptere det, vil du straks få en fejlmeddelelse på skærmen. Hvis der er en indtastningsfejl, kan du blot korrigere fejlen og forsøge igen. Udover at oplyse dit kortnummer og kortets udløbsdato, skal du også oplyse betalingskortets kontrolcifre. Det er 3 tal, som typisk står på bagsiden af dit kort i underskriftsfeltet.
Ved betaling med dankort og VISA/Dankort hæver Fårup Sommerland først beløbet på din konto, når vi sender ordren til dig. Hvis ikke det lykkes for dig at få din betaling gennemført, kan du kontakte os pr. telefon + 45 98 88 16 00 eller e-mail info@faarup.dk.
SÆSONKORT
Når du har købt et nyt sæsonkort på webshoppen, får du, kort tid efter at vi har modtaget din bestilling, tilsendt en pdf-fil med en unik stregkode til den oplyste e-mailadresse. Dit sæsonkort er samtidig knyttet til den brugerprofil du oprettede på webshoppen, da du købte kortet. Du kan nu hente vores app og logge ind med den samme profil - og dine digitale sæsonkort er nu klar til brug.
Ønsker du ikke at bruge de digitale sæsonkort, så kan du få printet et fysisk sæsonkort mod et gebyr på kr. 20. Medbringe pdf-filen med stregkoden (enten printet eller på telefonen) første gang du besøger parken. Du skal fremvise stregkoden til vores billetpersonale og herefter henvende dig i vores Information. Her vil du få taget billede og udleveret dit personlige sæsonkort. Det personlige sæsonkort er et plastikkort, som skal gemmes. Dette plastikkort skal laves samme dag, som stregkoden anvendes første gang. Vær opmærksom på, at stregkoden er et ihændehaverbevis - så vi beder dig derfor opbevare den med omhu. Bortkomne stregkoder erstattes ikke.
Når du fornyer et sæsonkort på vores webshop, så genåbner vi dit ”gamle” kort. Derved kan du bruge det ”gamle” plastikkort igen til den nye sæson.
Glemmer du dit sæsonkort, kan vi finde dig i vores system, og du kan få adgang til Fårup Sommerland imod at betale et administrationsgebyr på kr. 20. Mistede, beskadigede og tabte sæsonkort erstattes ikke. Du kan dog købe et erstatnings-kort for kr. 20. Vi gør opmærksom på, at sæsonkortet er personligt. Ved udlån, overdragelse eller anden snyd, vil kortet blive inddraget og spærret.
Vær opmærksom på, at der i visse tilfælde kan være en begrænsning på antallet af gæster i parken pr. dag og at Fårup forbeholder sig ret til at lukke for flere gæster.
GAVEKORT
I webshoppen kan købes gavekort på et selvvalgt beløb fra 50,- Disse kan benyttes til fx betaling for billetter ved indgangen, eller det kan bruges inde i parken til mad, drikkevarer, souvenir osv. Gavekort udstedt på et fast beløb har en gyldighedsperiode på 3 år fra udstedelsesdatoen. Du har dog også mulighed for at købe et gavekort til en specifik ydelse, nemlig gavekort til et sæsonkort. Gavekortet kan kun bruges som betaling ved billethusene eller online. Gavekort til sæsonkort har gyldighed til udgangen af førstkommende uge 42. Bemærk at indløsning af et gavekort til sæsonkort altid kun vil give adgang i indeværende sæson. Et gavekort til sæsonkort kan således ikke anvendes i forbindelse med tilbud om fx ”køb sæsonkort i efterårsferien og få hele næste sæson med”. Et gavekort kan ikke ombyttes til kontanter, og restbeløb på et gavekort kan desuden ikke udbetales.
ENTRÉBILLETTER
Entrébilletten er gældende for den periode eller dato som den er købt til. Når du køber billet på vores webshop, så modtager du pdf-fil med en unik stregkode, som du skal medbringe når du besøger Fårup Sommerland. Du kan enten printe den ud, have den på din telefon eller logge ind i Fårups app, hvor den er tilgængelig under Wallet.
Vær opmærksom på at billetter til Fårup kun er gyldige til den dato eller periode som de er købt til. Det er dog muligt at anvende en billet på en anden dato end den valgte mod at betale et gebyr på kr. 25 samt en eventuel prisdifference. Anvendes billetten på en dag, hvor dagsprisen er lavere end hvad der er betalt for billetten, så udbetales differencen ikke og der er ikke noget gebyr for ændringen.
DIGITAL KØB AF MAD OG DRIKKEVARE
I Fårups app er det muligt at bestille og betale for mad i udvalgte restauranter og spisesteder i Fårup Sommerland. Ved køb vælger du et tidsrum hvor du gerne vil afhente din bestilling. Mad og drikkevarer der er bestilt og betalt online kan som udgangspunkt ikke fortrydes eller refunderes.
Det er dit ansvar at være til stede i den korrekte restaurant i det valgt tidsrum for at afhente din bestilling. Fårup tager forbehold for at der grundet fejl, travlhed eller andet kan være situationer hvor det ikke er muligt at levere din bestilling i det bestilte tidsrum.
SIKKERHED VED BETALING
Vores internetudbyder anvender en såkaldt PSIP Gateway Server, der er certificeret af Nothern European Transaction Services (NETS). Systemet benytter en 40 bit krypteringsnøgle fra VeriSignT, der sikrer forbindelsen fra webhotellet til PSIPGatewayen ved vores internetudbyder og derfra videre til NETS. Dette sikrer, at dine kortdata beskyttes maksimalt.
Såfremt du har spørgsmål til fremgangsmåden ved betaling, er du velkommen til at maile til info@faarup.dk. Du kan finde flere informationer om betaling via Internet ved at besøge NETS' hjemmeside www.nets.eu/dk
DINE OPLYSNINGER
Når du handler hos os, bruger vi kun din e-mailadresse til at sende en ordrebekræftelse samt til øvrig kommunikation mellem dig og Fårup Sommerland. Vi videresælger ikke dine personlige oplysninger. Når du bevæger dig rundt i vores shop, efterlader du oplysninger om dit IP-nummer, og de sider du har kigget på, samt hvornår du har kigget. Se vores generelle cookie- og persondatapolitik her.
Når du køber sæsonkort i vores webshop, skal du indtaste følgende oplysninger på alle personer, der skal have sæsonkort: Navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer, land, fødselsdato og e-mail. Ved køb af sæsonkort vil navn- og adresseoplysninger, fødselsdato samt billede blive opbevaret, således at vi kan foretage gentegnelse af sæsonkortet uden unødigt besvær for dig. Vi vil på intet tidspunkt videregive disse oplysninger til 3. part. Som sæsonkortholdere får du en mail med tilbud om at modtage løbende information og markedsføring omkring Fårup Sommerland samt de fordele der er knyttet til sæsonkortet.
FORTRYDELSE AF BILLETTER OG SÆSONKORT
I henhold til Forbrugeraftaleloven § 18, Stk. 2 Pkt. 12 er der ingen fortrydelsesret på køb via Fårup Sommerlands webshop, og pengene refunderes derfor ikke. Det gælder alle produkter i Fårup Sommerlands webshop herunder Sæsonkort, billetter og gavekort.
Billetter og Sæsonkort skal indløses i den sæson, de er købt til. Hvis billetten eller sæsonkortet ikke tages i brug i den pågældende sæson, er det ikke muligt at overføre billetten eller sæsonkortet til efterfølgende sæsoner.
ÆNDRINGER AF ÅBNINGSTIDER & ÆNDRING AF TILGÆNGELIGHED OMKRING FORLYSTELSER & AKTIVITETER
Fårup Sommerland forbeholder sig retten til at ændre i parkens og enkelte forlystelsers/områders åbningstider og -dage uden, at sæsonkortholdere kan gøre krav på refusion for en del af sæsonkortets eller billettens værdi.
FORCE MAJEURE
Fårup Sommerland kan ikke gøres aftale- eller erstatningsansvarlig, når der optræder en begivenhed (force majeure), som er uden for Fårup Sommerlands kontrol.
Det er tilfældet ved bl.a krig, trussel om krig, naturkatastrofe, atomkatastrofe, oprør, uroligheder, terroraktiviteter, trussel om terror, ugunstige vejrforhold, brand, importforbud, sundhedskriser, epidemier og lignende sygdomsudbrud, karantæner og isolationer påberåbt af nationale myndigheder.
OPLYSNING OM KLAGEMULIGHED
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Fårup Sommerland kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk
EU Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores emailadresse info@faarup.dk